Rød*Mad og meget mere

Rød * Mad og meget mere.
Det er et følsomt emne for i virkeligheden er mad = følelser.
Forleden dag skrev en terapeut til mig og bad mig skrive lidt mere om det der med mad. Hun kunne ligesom mærke at der måtte være nogle helt andre ting der gør sig gældende.Ofte når det emne bliver nævnt i hendes arbejde med mennesker så ændres stemningen, skrev hun.
Hvorfor det ?
Jo, som jeg startede med at skrive så er mad og følelser knyttet sammen. Og når stemningen ændres så er det oftest for de at fortiden tager over. Vi har et langt liv bag os som handler om mad. Mad på godt og ondt.Mad som belønning. Mad som straf. Det hele starter i foster tilstanden hvor vi skal have mad for at kunne vokse, men det vil jeg hellere snakke om i en fremtidig post. Det er et helst emne for sig. Jeg nævner det bare lige for at du kan fornemme at det her er en meget kompleks størelse. Det med : Mad.
Jeg elsker levende eksempler når jeg skal forklare noget så helt synkront med terapeutens spørgmål er der en kvinde som skriver til mig, fordi at hun er blevet ramt på Sjælen. Og det er som de fleste ved meget smertefuldt, og det er svært at bede om hjælp i sådan en situation.
Hun siger heller ikke noget om at hun er ramt. Men det kan jeg læse ud af hvad hun skriver. Hun kan heller ikke bede om hjælp, så jeg ved at hun er ramt på noget som ligger der hvor det altid gør : i det meget tidlige som er 0 til 7 år.


Hun skriver :
Kære Susse,
Jeg er lidt nede pt og kan ikke rigtig tænke fremad…
Det kører ikke rigtig med min mad og jeg er bare træt og kan ikke se hvor jeg er på vej hen..
Ønsker dig en god ny uge.
Kærlig hilsen Sonja


Hun skriver mange ting om sig selv i de fire linjer. Hvis hun kunne så havde hun bedt mig om hjælp, men det kan man meget sjældent når man er der hvor hun er lige nu.
Så jeg skriver til hende. Hva´med at be om lidt hjælp ?
Hun svarer :” ingen dårlig ide, ved ikke lige hvilken retning jeg skal kigge i ….”
Og jeg tænker “ fint der er en åbning så jeg rækker ud til hende”
Så skiver jeg tilbage at : “Jo hurtigere at du kommer ud af det du er i lige nu jo bedre, for der har du nok været mange gange ?
Det er et interessant udtryk du bruger : “ det kører ikke rigtigt med min mad ”
Hvad skete der ? hvad var triggeren der udløste det ? “
Hun svarer : “ ja, kender den alt for godt. Modløs, opgivende,har for få venner, alt for meget alene, kan ikke komme igang med de ting som jeg ved er godt.
Jeg lagde for stort ud med omlægning af mad og vidste godt at jeg skulle tage små skridt eller ville jeg  “ opgive og gå kold i det “

Jeg tænker “ skulle tage små skridt …. “ “ hun taler ikke om baby steps” Det er sådan nogle udtryk som er “in” at bruge for nogle terapeuter når de vil lære andre at ændre vaner. Om de er klar over hvad siger med det, ja, det ved jeg ikke. Men i min verden betyder det at med små skridt er vi nok i alderen 4-7 år. Med baby steps er vi endu længere nede i alder.

Men det skal jeg slet ikke sige noget om til Sonja . Jeg skal vente på at øjeblikket kommer hvor den viden kommer op i Sonjas bevidsthed. For der er en del af hende som helt precist ved hvad det her handler om.
Jeg kan ikke fikse noget som helst. Sonja kan selv når hun mærker hvordan det her hænger sammen. Når det sker,går den indre healing igang af det ´sår på Sjælen ´som hun har fået for mange år siden og som kan styre hendes liv idag i en voksen alder af 55 år.

Jeg skriver tilbage “ at det er helt naturligt at få en krise når man er ved at omlægge sin livsstil hvad angår mad. I starten går det fint, men så kommer der en krise, hvorefter at det som oftest går fint igen.
 For der er er en : Begyndelse. En Midte . Og en Afslutning. Ligesom åndedrættet. Du ånder ind. Der kommer en pause og så kommer udåndingen.
Og lige nu er du inde i midten og der sker der alt muligt. Inde i midten er alt forbundet med følelserne og alt det som vi har fået med os fra 0 til 7 år af det pågældende tema som vi ønsker at ændre på i voksenlivet. Og der er fuld knald på kan jeg fortælle dig. Det kører rundt og det føles helt forfærdeligt og uoverskueligt. “

Jeg spørger hende “ Har du fulgt hvad jeg skriver på min Blog, alt det jeg har skrevet om rødt og mad ?” 
Og så kommer det jeg venter på. 
“ Jo, jeg følger med i dine Farver of Frekvenser skriv. En af de store triggere er at når jeg har været sammen med især min familie -der ikke ser , møder mig, så spiser jeg dårligt når jeg kommer hjem og er alene.
Og med de ord du skrev om de første syv leveår kunne jeg se hvor meget maden allerede der havde stor indflydelse. Da jeg var 5-7 år gammel nægtede jeg at spise min Mors mad, fordi hun ikke så mig,og jeg gav al min mad til min lillesøster nr 2 for min lillesøster nr 1 døde.
Så mad har bare styret så meget af mit liv og jeg har brugt brød til at dulme mig med når jeg blev drillet i skolen alle 10 år.
Jeg ved at jeg er meget hård ved mig selv, og , ja, mad er følelser.
Jeg føler også en stor flovhed over at tale om det til dig og nu også at skrive om det til dig. Det føles som et stort nederlag at jeg ikke har styr på det helt basic.”


Læg mærke til at Sonja helt precist ved hvad der er sket hvornår. Det hun beskriver der er det som det hele handler om.


Meget ofte er jeg en af dem som er den første der får noget at vide om det der virkelig er sket. Ofte er det aldrig blevet fortalt til nogen. Simpelthen fordi at der er så meget smerte forbundet med det.
Så jeg skriver tilbage. “ Jeg er meget beæret over at du vil dele så dybe ting med mig og at du tør tale om det. Det er det er det første skridt til healing.
Lyt til det jeg siger nu, skriver jeg til Sonja ( jeg bruger altid ordet ,-lytte. Aldrig,- hør hvad jeg siger. Høre, sker med ørene og vi har hørt så mange gange at vi ikke har hørt ordentlig efter, hvorimod det at lytte sker med hjertet )
Selvom vi sidder og skriver med hinanden så kan jeg mærke at der bliver helt stille i den anden ende.
Hun lytter.
“ Du er ramt på det sted hvor det hele startede og det betyder at når du er der så er du den alder følelsesmæssig. Og når vi er 5 år så har vi ikke styr på basic i vores liv. Vi ved slet ikke hvad det er. Og det er sket for dig var at din basic røg sig en tur. For din Mor var fraværende. Hun så dig ikke. Din lillesøster var død. Så mad bliver til straf. Og du kan ikke se fremad for det hele virker håbløst og du er alene for din Mor er ikke tilstede. Og så ved vi ikke hvad vi skal stille op . Så det der skete der kommer til at spille en gennemgående rolle i voksenlivet. Lige pludselig kommer der en trigger til det sår og så går du fra at være 55 år gammel til at være 5 år gammel.”
Der er stadig stille i den anden ende ….
Og jeg ved at jeg skal bare ikke gøre noget som helst. Jeg skal vente.
Det kan være noget af det sværeste når vi arbejder med andre mennesker. At kunne forholde sig neutral til stilhed og det at ingen siger noget. Men tro mig. Det er der at guldet er. For inden i Sonja sker der en helt masse. Hendes hjerne har travlt med at lægge nye spor med denne her indsigt hvor hun kan se hvad der sker og hvordan det hænger sammen.
Der går en 4-5 minutter og så skriver Sonja tilbage.
“ Nu begynder det at lette og jeg kan se lyset forude igen. Jeg kan se igen. Det føles helt anderledes nu. Helt anderledes. jeg har aldrig set de her vinkler på at det kunne hænge sådan sammen.Tak fordi du rakte ud til mig “
Jeg slutter med at fortælle om samtalen her. Jeg tænker at du kan mærke at Sonja blev 55 år igen og at hun begyndte at træffe de valg som hun vidste var gode for hende, for nu var hun i stand til det, men at hun jo af gode grunde ikke kunne når hun var der hvor fortiden indhentede hende og hun blev 5 år gammel.
Og det her sker for os allesammen.
​Det er her personlig selvudvikling kommer ind i billedet.
Jeg er helt sikker på at du kommer i tanke om mange andre situationer hvor du f.eks har tænkt følgende om din partner: sig mig engang er han 3 år gammel eller hvad ? Hvem er det jeg snakker med ?
Da Sonja skrev til mig vidste jeg at hun er en kvinde som har fint styr på basic og er helt klar og kreativ tænkende. Jeg kender hende og havde talt med hende få dage forinden. Men lige pludselig skete der noget ……..
Jeg håber at jeg har inspireret dig til at se på en ny måde når du enten oplever det sker hos dig selv eller at det sker for de mennesker som du er sammen med.