Heksedansen

Heksedansen.
Sidste sommer fik jeg en smuk email fra en dansk kvinde som havde læst en artikel serie om mig i Femina. Serien var skrevet af forfatter og journalist Gitte Jørgensen. Hun havde været på One to One Retreat hos mig på Kreta, og denne kvinde havde læst som hun sagde : “det hele fra ende til anden”
Kvinden, som hedder Anne, var på Kreta på ferie, og hun ville spørge om jeg havde lyst til at vi kunne mødes for hun havde forskelligt hun gerne ville spørge mig om med hensyn til at komme hos mig på et One to One Retreat.
Vi mødtes og da vi skulle sige farvel sagde hun til mig : “ jeg kommer, men jeg ved ikke hvornår og hvordan”.
Så gav hun mig et stort knus og vi skiltes.
Anne havde fortalt mig om hendes liv som enlig mor med to børn. Om ægteskaber og hendes ansvarsfulde job som selvstændig psykoterapeut. Et liv hvor hun er “på” hele tiden og altid har været det. “Jeg udsætter og udsætter for det er så stort et puslespil at skabe fritid til mig selv “ “ Jeg skal sørge for det hele og jeg er alene om det når det kommer til stykket “
Jeg har mødt så mange kvinder, som kommer hos mig på et One To One Retreat, og det er det samme tema som Anne har bare andre farver. Læs : andre udgaver af samme sag.
Der går et par måneder og så får jeg igen en email  fra Anne. Hun fortæller at hun er meget træt og kontant forkølet,antibiotika, men hun må holde den gående. Hun vil gerne komme på et One to One Retreat . Problemet er bare at få det hele til at passe med ferie/børnene og flere andre ting som skal tages hensyn til. 
Vi ønsker hinanden God Jul.
Så bliver det Nytår og der kommer en mail fra Anne.
Anne skriver “ kan jeg helt forsigtigt spørge om jeg kan komme i 5 dage ? istedet for en uge ?
Jeg hører lige pludselig en sang for mit indre øre. Det sker tit når jeg er i kontakt med mennesker at jeg ser billeder eller hører forskelligt.
Så jeg skriver til Anne at jeg synes at det er lidt synd at hun kommer til at være så presset. Og at jeg høre en gammel sang for mit indre øre.” Her kommer mutter med kost og med spand ….. hun kom for sent til livet.”
Næste dag er der en email fra Anne hvor hun fortæller at det er desværre hendes betingelser sådan som hendes hverdag er idag og realistisk set nogle år frem i tiden. 
Jeg skriver tilbage til Anne, at det er som det er, og at jeg vil gerne være med til at gøre det til 5 magiske dage.
For jeg kan ikke hverken ændre eller fikse Annes liv. 
Det er som det er.
I samme øjeblik som min svar mail suser afsted gennem æteren kommer der en Whatsapp fra min Mor.
Som sikkert mange ved så døde Troels Kløvedal for kort tid siden, og min Mor har altid været meget optaget af hans mange rejser og bøger.
Hun skriver til mig “ jeg er ved at læse Troels´s bog Den tynde hud. Han skriver at det sidste han vil tænke på inden han lukker sine øjne er hvad 7 gange 7 er. Det fik han på puklen for i skolen fordi han ikke kunne svare på det. Mon han huskede det ?”
Jeg svarer at det ved jeg jo af gode grunde ikke om han gjorde, men at det får mig til at tænke på hvad jeg grundede over som barn og ikke kunne forstå eller få svar på.
Og så begyndte billederne at komme igen, og jeg kan høre sangen igen som kom, da jeg talte med Anne. Du ved, som jeg fortalte for lidt siden, så får jeg tit billleder og sange når jeg taler med nogen.
Lige pludselig er jeg tilbage i tid og Raguel Rasteni skråler ud af den røde transistor radio i køkkenet : “ Og her kommer mutter med kost og med spand …. hun kom for sent for sent til livets ende” Og i det aller sidste vers synger hun “så hvis hun når frem til sin egen begravelse vil man syn´s det var store ting
For tiden er så kort, og det ku´hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende.”
Jeg er omkring 8 år gammel, og jeg kan simpelhen ikke forstå hvad det handler om. Det er mig en gåde. Og det tænker jeg meget over. Hvad er sammenhængen mellem kost og spand og gøre rent og så komme for sent til livet og sin egen begravelse ?. Og så hedder sangen: Heksedansen. Det forstod jeg heller ikke noget af.
Der var heller ikke nogen der kunne svare på det.Jeg spurgte min forældre , men de sagde at det vidste de ikke, og det er jo bare en sang.
Men den sang har altid optaget mig. Og nu går det op for mig, at den behøver jeg ikke grunde mere over, inden at jeg engang skal lukke mine øjne.
For det er jo det som min underbevidsthed har taget med sig gennem mit liv, og er blevet til lige præcis det, som jeg arbejder med i One to One retreats med kvinder på Kreta. 
Forskellen er bare at kvinderne som kommer hos mig ikke løber rundt med kost og spand. De løber rundt med en laptop i den ene hånd og en mobil telefon i den anden hånd, og de når lige at komme ned til mig på Kreta inden de kommer for sent til livet. Kvinder som vælger en uge helt for sig selv er kommet dertil hvor at der er et must at give sig selv selvomsorg. Det er kvinder som er givende heletiden og det er jo en del af vores image som kvinder: vi er givende og nærende. Der er bare det ved det at når vi gør det hele tiden. Der hjemme. På jobbet. Egen praksis som selvstændig +++ Hvor henter jeg så min næring til mig selv ? Det går ikke i længden og måske genkende der du noget af det mens du læser. Det er heller ikke noget som vi lærer noget om. Det med at give sig selv selvomsorg. Men det kan læres. Tro mig.
Og, tro det eller ej. 
Der kommer en mail fra Anne senere på dagen, hvor hun spørger om jeg kan i en bestemt uge, for så vil hun komme i en hel uge og have tillid til at alt ordner sig.
Jeg er lige ved at falde ned af stolen.
Jeg skriver tilbage at det kan jeg, og næste dag kommer der en email som fortæller at : Billetten er købt !
Det er helt utroligt men lige pludselig tog Anne en beslutning. Alt flaskede sig.
Og Heksedansen stoppede.
​Klik på ovenstående

---